Nina Beier og John Miller arbejder på hver deres måde med hverdagsobjekter, der rummer skjulte fortællinger om værdi, magt og hierarkier. Når disse objekter bliver til kunst, ændres vores blik, og det velkendte får nye betydninger.
Med en legende og kritisk tilgang tvister de kendte værdier og stiller spørgsmål til forbrug, bæredygtighed og kulturel identitet gennem installation, skulptur, maleri og fotografi.
Oplægget vil gennemgå udvalgte værker lavet af Nina Beier og John Miller hver især, bl.a. værker af Nina Beier i ARoS' samling, men også mere overordnet beskrive, hvilke kunsthistoriske traditioner de hver især er formet af på tværs af de to generationer, de tilhører.
Pris: 75 kr. ex. entré til museet
Har du ikke årskort skal du huske at købe entré til museet.
Foredragsrækken 'Formiddagskunst' varetages af ARoS’ formidlingsassistent Martin Bjerg Dahl, stud.mag og bachelor i Æstetik og kultur med tilvalg i kunsthistorie. Martin har stor erfaring med kunsthistorisk formidling, herunder foredrag.
Husk at du på dagen kan få refunderet din entrébillet, hvis du køber årskort.
Skulle du blive forhindret i at deltage, kan du sætte dine billetter til salg under begivenheden på Facebook her.
Her kan du også efterlyse billetter, hvis arrangementet skulle være udsolgt.